Barndom i Ferslev ca. 1923 - 1935

Forsiden | Bylaug | Kirke | Skole | Gårdene | Fritid | Tidsbilleder | Kort | Fotogalleri | Opslagstavlen | Links 

Den 26. december 1923 blev uddelerparet Ellen og Carl Løvgren Nielsen i Ferslev Vellerup Brugsforening forældre til en søn – Poul.

Legekammeraterne Hans og Poul på Brugsens rampe, ca. 1928.

”Hvordan fik vi drenge så tiden til at gå?  Inden vi begyndte i skolen tilbragte Hans og jeg mange timer hos Peder Andersen på Nørregaard. Vi gik med karlen i marken når man kultiverede jorden, såede og høstede. Tog roer op, og vi fik somme tider lov at ride på en af hestene hjem fra marken. Det var Peder Andersen ikke glad for, han sagde, ”når hesten har arbejdet en hel dag i marken, skal den have fri på vej hjem”. Der skete altid noget på gården, hvor de havde køer, heste, og grise. De havde også i mange år en tyr, som andre landmænd kom til med deres køer for at få formeret racen. Det var før dyrlægerne tog den fornøjelse fra både tyr og ko.

Når vi opholdt os så meget hos Peder Andersen var det jo også fordi der var lunt og godt i kostalden om vinteren.

Peder Andersen lærte os at flette en piskesnor af selvbindergarn. Skæftet skaffede Hans fra tømrerværkstedet (nuværende kirkegade 17). Når vi havde flettet sådan en pisk på ca. 1 ½ meter og så fik et skæft bundet på, kunne man frembringe et ordentligt knald som hørtes langt væk. man svingede pisken over hovedet, og trak så armen til sig med et ryk. En gang lærte vi at gå på stylter, de blev også leveret af tømmerværkstedet. Vi blev så avancerede at vi havde to klodser på hver stylte, og kunne altså ”halte”. Jeg fik en gang et løbehjul, sådan et, hvor man sled sålen af den ene sko. Samtidig fik Hans og Olav en dræsine. Det var et firehjulet apparat som man styrede med fødderne og drev frem nøjagtig som man gør ved banerne. Vi tilbragte megen tid på det gamle tømmerværksted med at prøve at lave et eller andet. Jeg husker tydeligt, at der var visse værktøjer som det var forbudt at røre. Her var Olav moralens vogter. Kom vi for tæt på, fik vi besked på at han ”rigtignok skulle sige det til far”.

Om foråret var det tradition, at vores mødre kogte påskeæg og farvede dem i forskellige kulører. Så gik vi, en del af byens unger op på Røstbjerg på Oluf Jørgensens mark og trillede påskeæg ned af højen. Længere oppe ad marken var vandværket, som dengang blev drevet af en vindmølle.

Poul og Hans i Brugsens have ca. 1932.

Engang i de år fik min søster og slagter Frenstrups Stine, som var pige i Brugsen, skarlagensfeber og kom på epidemiafdelingen i Frederikssund. Jeg blev omgående kørt til Gilleleje (hos morforældrene), og blev der til de kom hjem fra hospitalet. Det må have været før jeg begyndte i skolen. Vi mødte i Ferslev skole ca. 1. april 1930 hos lærerinde Anna Hansen.

Frk. Hansen havde en bil, vist nok en tysk model Vanderer, en åben model med kaleche. Hun lejede garage i det gamle tømrerværksted, således at hun måtte bakke ud på vejen over for det gule hus’ have. Hun blev aldrig gode venner med kobling og start af bilen. Vi drenge opdagede næsten altid når hun skulle ud at køre, og så stillede vi op ved gavlen af den gamle central, hvis vi kunne høre hun fik startet. Det var ikke altid, for den tids biler var jo udstyret med en choker og blev den ikke indstillet nogenlunde, kørte hun bare batteriet fladt, og så var festen jo forbi før den begyndte. Fik hun startet lød det grusomt når hun skiftede gear, og normalt efter 3 – 4 hop baglæns med ny start hver gang, endte hun ofte i hækken ind til haven til centralen. Nu var dette ingen ulykke i sig selv, hækken var ikke for køn. Ulykken for Frk. Hansen var, at haven lå vel omtrent en halv meter lavere end vejen, og så var det sket med at komme op ved egen hjælp. En af os blev gerne sendt hen og hente hendes nabo, Jens Peter Sømmerby, og når han var hjemme kom han bandende og svovlende gående forbi sadelmagerens hus (nuværende kirkegade 26), det røde hus (nuværende kirkegade 28) og centralen. Han spyttede en ordentlig sort mundfuld, jeg tror det var skrå, og så sad Frk. Hansen allerede ved rattet og havde maskinen i gang og medens hjulene bare snurrede rundt, kastede Jens Peter sig ind i hækken bag bilen og sagde nogle stærke ord, og så løftede han bilen op på gaden. Så hoppede hun videre med 2 til 3 hop, til hun forsvandt i en røgsky. Så var den eftermiddag gået for os drenge.

Frk. Hansen døde i 1940, og er begravet på Ferslev Kirkegård.

Om vinteren løb vi på skøjter, bl.a. på Degnemosen. Det var et forfærdeligt beskidt mudderhul dengang. Var der sne, så kælkede vi. Når det gik rigtig vildt til var vi i Gråsø, der var skrænterne jo!. En kælk var et relativt kostbart stykke legetøj, men jeg husker at Hans og Olavs far (tømrer Kristian Moberg Kristensen) selv lavede en både solid og god kælk til drengene.

Som regel mellem jul og nytår, eller lige efter nytår var der juletræsfest på Håbet (daværende Venslev Kro) Der var 2 aftener. Juletræsforeningen ”Godthåb”, som i mange år blev ledet af Fam. Birksø fra Venslev, var for bedre folks børn. Jeg mener det var husmandsforeningen, der stod bag ved den anden juletræsfest. Jeg må have været sådan en mellemting, for jeg kom med til begge fester.

Foreningen "Godthåb" havde det ene formål, at holde juletræ for børn. I 1935 spillede
foreningen "Frøken Blombergs kostskole". Nogle af de medvirkende i stykket var:
Kristine Tolversen, Vellerup. Johanne Petersen, Saltsøgård,
Ferslev. Sigrid Sørensen, Mørkebjerg, Venslev. Ellen Nielsen, Lindegård, Venslev.
Fru Marie Birksø, Højgård, Venslev.

Nytårsaften var vi unger på gaden og byttede om på de havelåger som ikke var taget ind. Vi flyttede også forskellige udestående markredskaber som f. eks. harver og andet glemt. Kurvemager Peter Larsens vogn var et yndet objekt at løbe med. Den stod altid uden for huset. Et år havde han bundet hjulene med tækketråd, et andet år havde han tjæret hele vognen den 31. december, så det blev en sort fornøjelse – også dengang narrede den kloge den mindre kloge.

Vi gik eller cyklede til gymnastik i Venslev på Håbet i salen, når der var plads, ellers blev vi sendt over på den anden side af vejen til rejsestalden, op på loftet. Det var en kold fornøjelse, men Niels Jacob Nielsens søn Henry fik os hurtigt varmet op.

To gange som dreng husker jeg vi om sommeren gav opvisning ved Rendebæk Kro. Der var et stykke græs lige før kroen, hvor det foregik.

Rendebæk kro som den ser ud i dag (ca. 2007). Foto: Feriekolonien Rendebækhus ©.

På Håbet var der også dilletant, hvor der blev holdt generalprøve for aldersrentemodtagere og børn fredag eftermiddag, så de voksne kunne komme om aftenen.

Når det blev varmere i vejret kom der cirkus til Ferslev. Det var den gamle fru Benneweis der sad i den forreste vogn og kørte hestene. Det var vogne med jernbeslåede hjul, som man kan se i gamle film. De slog teltet op på Martin Larsens mark først på Degnemosevej, og vi børn var selvfølgelig ivrige tilskuere og kunne tjene en fribillet ved at løbe ærinder, og sætte plakater op m.v. Det var en primitiv affære.

Circus Benneweis hestevogn fra 30'erne. Foto: Benneweis arkiv ©.

Et efterår organiserede vi et kartoffelsjak, jeg tror vi var 6 – 8 unger. Vi fik betalt arbejde hos Oluf Jørgensen (Røstbjerggård) + et måltid varm mad. Det år var der kartofler på et stort stykke af marken fra vejen til Ejdamgården og ned mod Ferslev.

Vi fiskede i Langemosen. Vi havde jo set de voksnes fiskestænger, og sådan et par fiskestænger fik vi af far. Vi har vel været omkring 9 – 10 år. Vi gik så, Hans og jeg, langs marken og gærdet, som skilte Degnemosegårds marker fra Oluf Jørgensens. Ved Oluf Jørgensens skov, dengang oppe på toppen gik vi nedover marken til Langemosen. Der var nogle gedder og aborrer, vi fangede nu sjældent noget, men sad derude i 2 -3 timer før vi traskede hjem.

En af vore mere uskyldige sommerfornøjelser var at cykle til Hammer Bakke og bade fra Færge-Peters primitive anløbsbro.